Læsetid 2 minuts

Teboller

Teboller

Teboller er klassiske, bløde boller, som mange forbinder med fødselsdage, kaffe på kanden og hjemmebag i køkkenet. De er let søde, luftige og har den velkendte smag af traditionelt bagværk, som aldrig går af mode.

Denne opskrift giver teboller med en blød krumme og en fin, gylden overflade. Gæren sørger for en jævn hævning og en let struktur, mens de enkle ingredienser giver bollerne deres karakteristiske, milde smag.

Teboller er oplagte til både morgenbordet og kaffebordet og smager skønt med smør, marmelade eller ost. Server dem friskbagte og lad duften af hjemmebag sprede sig – præcis som hos mormor.

Fremgangsmåde

  1. Start med at veje væsken af i skålen. Tilsæt gær og rør gæren ud i væsken. Tilsæt så de resterende ting på nær smør og ælt dejen i ca. 5 minutter ved lav hastighed. Tilsæt så smør og ælt dejen igen i ca. 5 minutter ved mellem­hastighed.
  2. Efter æltning, lad dejen hvile i skålen i 15 minutter.
  3. Efter hviletid, vej bollerne af i ønsket størrelse, der bliver ca. 12 stk.
  4. Form bollerne og lad dem hæve til dobbelt størrelse, ca. 1 time, under et viskestykke på din bageplade.
  5. Pensles med æg inden bagning.
  6. Bages ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Udgivet 6. jan. 2026 | Opdateret 24. feb. 2026

BollerHvedemel

Gærviden

Denne dej indeholder mere sukker end normalt. Derfor er gæren en smule overdoseret for at kompensere for gærens svære betingelser når der er meget sukker. Sukkeret øger trykket i dejen, og gør det svært for gæren at arbejde.

Højt sukkerindhold giver også en lidt kortere dej, og gør dejen mere fedtet. Dette skyldes ren og skær vandoptagelse. Sukker optager vand hurtigt. Derfor er der mindre vand til dannelse af glutennetværk, som gør dejen svag. Det er også derfor dejen føles mere klistret, da mindre vand er bundet af melets protein (gluten).


Ingredienser

500 g hvedemel

200 g kold kærnemælk eller vand

10 g salt

50 g gær

75 g sukker

120 g smør


Hold skærm tændt
 

De Danske Gærfabrikker
Siden 1881


Kontakt

Tlf: +45 8758 2400
Fax: +45 8632 3231
[email protected]
CVR: 30921860


Grenå

Bredstrupvej 33
8500 Grenaa

Kontrole rapport

Lunderskov

Stændergårdsvej 12
6640 Lunderskov

Kontrole rapport
Proud of Lallemand

© 2026 Lallemand Inc. Alle rettigheder forbeholdes