Inspiration til bagning
Tips til bagning
- En god dejtemperatur er 25- 27 grader. Hvis melet er opbevaret ved stuetemperatur skal vandet som tommelfingerregel være ca. 20 grader. Æltning af dejen er med til at hæve temperaturen yderligere.
- Frisk gær kan godt tåle at komme i forbindelse med salt. Det ødelægger ikke gæren, men gør den blot mere flydende.
- Hvis der bruges tørgær i stedet for frisk gær er det en god ide, at blande tørgæren i melet, tørgær har ikke godt af komme i helt koldt vand.
- Opløs ikke gæren sammen med fedtstof, da dette kan lægge en hinde om gærcellen, så bliver hæveevnen dårligere.
Opskrifter
Rugboller
Ingredienser:
- 600 g Hvedemel
- 400 g Rugmel
- 150 g Solsikkekerner + lidt til pynt
- 20 g Salt
- 15 g Sukker
- 40 g Gær
- 20 g Malt (kulør kan bruges i stedet for)
- 8 dl vand
Fremgangsmåde:
- Gæren opløses i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes
- Ælt derefter dejen i ca. 8 minutter
- Dejen skal hæve tildækket i 1 time
- Dejen deles i 20 stykker som formes til boller og sættes på en bageplade
- Bollerne skal hæve tildækket i yderligere ca. 1 time
- Pensles med vand og drysses med solsikkekerner
- Bollerne bages i en forvarmet ovn ved 220 grader i 15-20 min
Speltbrød
Ingredienser:
- 800 g Sigtet speltmel + lidt til pynt
- 200 g Fuldkorns speltmel
- 20 g Salt
- 20 g sukker
- 30 g gær
- 6,5 dl vand
Fremgangsmåde:
- Gæren opløses i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes
- Ælt derefter dejen i ca. 8 minutter
- Dejen skal hæve tildækket i 1 time
- Dejen deles i 3 stykker og formes til kugler der drysses med speltmel
- Snit et dybt kryds i brødene og sæt dem på en bageplade
- Brødene skal hæve tildækket i yderligere ca. 1 time
- Brødene bages derefter i en forvarmet ovn ved 220 grader i 25-30 min
Fuldkornsbrød
Ingredienser:
- 800 g fuldkornsmel
- 200 g hvedemel
- 20 g salt
- 20 g sukker
- 40 g gær
- 7,5 dl vand
Fremgangsmåde:
- Gæren opløses i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes
- Ælt derefter dejen i ca. 8 minutter
- Dejen skal hæve tildækket i 1 time
- Dejen deles i 3 stykker og formes til kugler der sættes på plader der er drysset med fuldkornsmel
- Brødene skal hæve tildækket i yderligere ca. 1 time
- Brødene vendes og sættes på en ren bageplade
- Brødene bages derefter i en forvarmet ovn ved 220 grader i 25-30 min
Ciabatta
Ingredienser:
- 1000 g Hvedemel
- 20 g Salt
- 10 g Sukker
- 40 g Gær
- 8 dl vand
Fremgangsmåde:
- Gæren opløses i vandet og de øvrige ingredienser tilsættes
- Ælt derefter dejen i ca. 10 minutter dejen skal være elastisk
- Dejen skal hæve tildækket i 2 timer
- Dejen vendes ud på et bord drysset med durummel, og skæres i de ønskede stykker, stykkerne sættes på pladen med siden med mel opad
- Ciabattaen skal hæve 30 min
- Bages i en forvarmet ovn ved 230 grader i 15-20 min alt efter størrelse på brødene